|
|
|
|
Meddelelser fra formanden 04.10.2005 HJS-jagtforening har i fællesskab med Flemløse, Køng, Dreslette og Ebberup jagtforeninger indgået en aftale omkring fredning af dåvildt. Vi har i fællesskab indsat en annonce i 'de små sprøjter' i området: Til vestfynske jægere Der er i området omkring Flemløse 5 undslupne dådyr, 4 hinder og en hjort. Disse har siden maj færdes i et større område, som omfatter Flemløse, Høng, Dreslette, Ebberup og HJS- jagtforeninger. Hinderne har nu sat 4 kalve i det fri, og nævnte jagtforeninger er blevet enige om, at henstille til jægerne i området, at skåne dem de næste par år, for at se om vi kan få en fast bestand. Jagtudlejere som har jægere der kommer udefra, bedes meddele det vedtagne til disse. Der er netop stiftet et Hjortelaug der hedder Sydvestfyns Hjortelaug, der dækker området fra Vester Åby, Espe, Vejle Allested, Verninge, Nr. Broby, Højrup, Vesemose og ned til Løgismose. Man har i dette område en del dådyr, og området griber ind over vores grænser, så lykkedes det ikke NU med en frivillig ordning, vil det aldrig lykkedes. På forhånd tak for samarbejdet Flemløse Jagtforening Flemming Nielsen
|